Året grundlovstale blev holdt af tidligere borgmester Kurt Kirkedal, der høstede det største bifald i grundlovsfestens 5 – årige i historie. Talen følger her:
Grundlovstale 2018
Tak for invitationen til at tale her i dag og tak til Skagen Byting for initiativet til at afholde grundlovsmøder her i Skagen.
At fejre vores grundlov og dermed demokratiet kan aldrig gøres tit nok.
Da jeg skulle forberede mig til i dag, havde jeg mange tanker og mange spørgsmål der snurrede rundt i hovedet på mig. Hvordan starter jeg? Hvad er vigtigt at få med? Det er egentligt en god øvelse der giver anledning til at tænke lidt dybere over hvad der betyder noget og hvad det er der holder et samfund som vores sammen.
I en anden sammenhæng er jeg stødt på ordene: Stedet tæller! Disse ord blev brugt da Real Dania udskrev en konkurrence omkring udsmykning af unikke steder i vort land. Her tænker jeg naturligvis på den udsmykning der skal foregå ved solnedgangspladsen ude i Gl. Skagen. Det er ikke fordi denne udsmykning har nogen sammenhæng med grundloven og den grundlovstale jeg vil holde her i dag, men ordende Stedet Tæller kan i den grad bruges som udgangspunkt til min grundlovstale.
Det at bo i et land hvor man har grundlovssikrede rettigheder er bestemt ingen selvfølge. Her tæller stedet i den grad. Vi der er samlet her i dag, og er så heldig at være født og opvokset i Danmark, bør hver dag sende en stille tak til dem der kæmpede for at sikre os de rettigheder vi fejrer her i dag. For det var en kamp, en kamp som vi skal være evig taknemmelig for der var nogle der kæmpede. Jeg ved godt det siges at kong Frederik den 7. gav os grundloven! Men det skete ikke uden en forudgående ”kamp” Os der lever nu, skal hele tiden værne om, og passe på at kampene, eller gaven om man vil, ikke blev kæmpet eller givet forgæves. Er der behov for det? Ja det spørgsmål vender jeg tilbage til.
At stedet tæller, kan også bindes sammen med netop det sted vi opholder os lige her og nu.
Når vi kigger os omkring er alt det der er sikret i grundloven repræsenteret her på netop det sted vi opholder os nu.
Her er biograf hvor alle film kan vises. Her er bibliotek hvor vi kan læse og låne de bøger vi vil. Her kan høres al form for musik og her kan synges alt lige fra skønsang til protestsange. Her kan ses kunst af enhver afskygning. Og sidst men ikke mindst, er her rum for foreninger af en hver afskygning. Kort sagt, her foregår alle de aktiviteter som grundloven er med til at sikre, nemlig friheden til at skrive, friheden til at komponere og friheden til at vise lige hvad vi lyster. Derudover er der rum til at forsamles og organisere os i foreninger.
Lad os hylde Kappelborg kulturhus, personerne bag og dem der traf beslutningen om stedet, ved at give dem en varm hånd som tak.
At vi har alle disse muligheder kan nemt få os til at tro at alt dette er en selvfølge. Det er det ikke! Selv i nyere tid, ja faktisk også her og nu ser vi tiltag som på en eller anden måde forsøger at ændre eller skubbe til nogle af vores grundlovssikrede rettigheder.
Lad mig nævne nogle få af disse forsøg der er sket i vores levetid.
Hvem husker ikke kravet om DR ikke måtte spille Trilles ”Øjet” eller Cæsars ”Frøken Jensen”
Hvem husker ikke forsvarets forsøg på at bremse udgivelsen af Thomas Rathsachs bog ”Jæger-i krig med eliten” en bog som endte med at koste landets forsvarsminister jobbet.
Hvem husker ikke balladen om Salmon Rushdies bog ”De sataniske vers” eller balladen omkring Muhammed tegningerne.
Hvem husker ikke farcen om Dalai Lamas besøg i Danmark?
Hvem husker ikke striden om, ikke at måtte vise det tibetanske flag under et statsbesøg fra Kina?
Hvem husker ikke Tvind loven?
Sådan kunne jeg blive ved med at nævne eksempler.
I et debatindlæg i Politiken her den 23. maj skriver tidligere folketingsmedlem Preben Wilhjelm at demokratiets kontrolorganer er under målrettet nedbrydning. Jeg er helt på det rene med at det er et partsindlæg, men prøv at læs debatindlægget og døm selv. Han har efter min mening en pointe.
Grundloven åbner op for muligheden for at domstolene kan opløse en forening. Det er prøvet nogle gange gennem årene, og forsøg derpå sker også lige nu. Vi skal heldigvis helt tilbage til 1924 for at finde et eksempel på denne mulighed er taget i anvendelse. Da var det var en homoseksuel forening kaldet ”Nekkap” det gik ud over.
Med disse få eksempler illustreres blandt andet også hvordan danskernes holdninger til mange ting har ændret sig gennem årene, men også hvor mange ”kampe” der stadig må kæmpes. De holdningsændringer der er sket, er ikke kommet af sig selv. Bare tag holdningen til homoseksuelles rettigheder. De er kun opnået ved at de homoseksuelle selv har været på barrikaderne. Dels for at oplyse os alle om hvad det vil sige at være homoseksuel, men også ved at provokere og udfordre systemerne.
At der er en del foreninger man i sit stille sind gerne så ikke eksisterede er der nok mange med mig der mener. Her tænker jeg blandt andet på ekstremistiske foreninger som Hizb ut-Tahrir, nynazistiske foreninger, rockerklubber osv. Men heldigvis skal der tungtvejende begrundelser til, for at anvende denne mulighed i grundloven. Vi må så bruge alle demokratiske midler til at modarbejde, bekæmpe og fordømme sådanne foreninger.
At, f.eks. det skrevne ord kan være særdeles magtfuldt, beskriver jeg bedst ved at citere fra en artikel i Information fra 2009. Det var en artikel omkring censur hvor de indledningsvis skrev:
Ord kan være magtfulde. De kan udfordre bestående systemer og rykke ved fasttømrede dogmer!
Bedre kan det nok ikke udtrykkes, så min opfordring skal lyde! brug ordet og pennen i demokratiets og oplysningens navn.
Jeg sagde indledningsvis at jeg ville vende tilbage til spørgsmålet om behovet for at værne om, og kæmpe demokratiets sag.
Jeg vil i det følgende komme ind på fire store som små områder og beslutninger der har medført demokratiet har lidt skade, eller risikerer at gøre det.
Da folketinget besluttede at gøre kommunerne større var det ud fra devisen. Stort er bedre end småt. Store enheder klarer bedst fremtidens udfordringer.
Det kan godt værre, men desværre blev demokratiet ikke tænkt med i denne ligning.
I de mindre kommuner havde alle de politiske partier små velfungerende vælgerforeninger, små velfungerende fagforeninger og små velfungerende arbejdsgiverforeninger. Bare her i det tidligere Skagen kommune var der to socialdemokratiske vælgerforeninger, nemlig i Skagen og Aalbæk. Venstre havde tre vælgerforeninger, Skagen, Aalbæk og Råbjerg. Alle de toneangivende fagforeninger så som Metal, HK, SID og KAD, havde lokale kontorer og Arbejdsgiverforeningen i Skagen og omegn stod stærkt.
I dag er meget af dette væk og i mange tilfælde erstattet af én forening af hver i Frederikshavn kommune.
For alle disse foreninger har denne centralisering, betydet at medlemsskaren falder og der kommer ikke nok unge mennesker til. En ung børnefamilie orker tit og ofte ikke at skulle til et vælgerforeningsmøde der foregår op til 45 km fra hvor de bor.
Jeg kunne sige meget mere omkring den negative indflydelse på demokratiet som kommunesammenlægningerne har medført, men vil nøjes med at sige til beslutningstagerne. Husk at tænke de demokratiske konsekvenser ind hver eneste gang I skal træffe en beslutning og lad ikke kun økonomien råde.
Jeg vil i den sammenhæng rose jer der har taget initiativ til at starte Skagen Byting som en lille, men vigtig modvægt og dialogpartner til den store kommune.
En anden diskussion og desværre nok snart beslutning der bekymrer mig på den demokratiske bane, er omlægningen af måden og størrelsen på hvordan public service pressen skal drives og finansieres.
I dag betaler vi alle, eller næsten alle, licens. Som det ser ud lige p.t., bliver den erstattet af et beløb på finansloven. Her er der desværre mange danskere der hilser denne ændring velkommen. For mig at se er det en katastrofe. Tænk på fremtiden, tænk på, at hver gang der skal forhandles finanslov, så vil diskussionerne opstå om hvor stort et beløb en radio eller fjernsynskanal skal have. Tænk, hvis et finanslovsparti ser sig sur på, eller føler sig forkert eller uretfærdigt behandlet i en given radio eller fjernsynsudsendelse. Så vil de kunne bruge utilfredsheden til at reducere det beløb der skal afsættes til public service. Det er en fare og en helt forkert vej at gå. Giv aldrig folketinget denne magt over hvad der burde være det ypperste af en fri og uafhængig presse. En anden og endnu værre fare er, hvis f.eks. DR af frygt for en sådan situation undlader at bore i, eller omtale en, for en eller anden, penibel sag.
Det tredje emne jeg vil omtale er de såkaldte sociale medier og deres indflydelse på hverdagen, samt deres total mangel på demokratisk kontrol. Her er der mulighed for ytringer hvor man stort set kun skal stå til ansvar for sig selv. Lad mig tage et eksempel jeg selv har oplevet.
I forbindelse med en debat på Face book omkring bådflygtninge var der en der skrev: Sænk lortet! Ja I hørte rigtigt! Der blev skrevet: Sænk lortet. Hvis ikke det var en direkte opfodring til at begå mord, ved jeg ikke hvad det var. Det er noget af en udtalelse at komme med. Det værste var dog, at den blev delt masser af gange, og mange personer likede denne udtalelse. Heriblandt var en jeg kendte personligt. En person som jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig havde sådan en utilstedelig og modbydelig holdning. Jeg var rystet og gik ind i debatten for at argumentere mod sådanne ytringer. Eneste respons jeg fik, var jeg blev kaldt ”venligboer” og at jeg ikke forstod en skid, og derudover fortalt at mit navn var registreret og jeg ville blive husket.
Sådanne eksempler er der desværre masser af hver eneste dag og ingen tvivl om de bliver læst og delt. Det er ok at ytre sig frit fra leveren, men problemet er der intet organ er til at kontrollere og tage fat i personer der klart overtræder hvad der menes med ytringsfrihed.
Det sidste emne jeg vil berøre er nok det der bekymrer mig allermest.
I forbindelse med de mange flygtninge og krige rundt omkring i verden, er der masser af mørke mænd der arbejder aktivt for at afskaffe demokratiet, og det endda i deres guds, og dermed religionens navn.
Disse mørke mænd er der desværre også nogle af her i landet. Mørke sataniske mænd der opfordrer til kvindeundertrykkelse, vold og terror. Og desværre også får nogle til at udføre sådanne modbydelige handlinger.
Som en modvægt mod disse ekstremister, bliver der lovgivet omkring overvågning, kontrol og registrering. Love som i dets udformning og grundtanke, har til hensigt at beskytte os, men som desværre tit og ofte har den sideeffekt at vi alle bliver berørt af disse lovændringer.
Mørkets mænd har det mål, at vi får den opfattelse at f.eks. alle muslimer er terrorister og fanatikere. Jeg må sige, at langt hen ad vejen er de lykkedes idet flere og flere danskere betragter alle muslimer og alle med en anden hudfarve end hvid som deres fjender og regering og folketing bruger denne situation til at få gennemført lovgivninger som vi under normale omstændigheder aldrig havde tilladt var blevet til lov.
Vi er i øjeblikket i en situation hvor denne udvikling bare accelererer og regering og folketing diskuterer dagligt hvordan vi f.eks. må klæde os, hvornår bestemte befolkningsgrupper må holde ferie osv. osv. I kender selv remsen.
Jeg har tit stillet mig selv det spørgsmål. Kan demokratiet overleve hvis flertallet af en befolkning stemmer racistisk? Det er et spørgsmål vi alle må stille os og forholde os til, da udviklingen nemt kan fordre en sådan situation bliver til virkelighed.
Ingen tvivl om folketing og regering skal handle og agere imod disse mørkets mænd og deres fanatisme, men der må heller ikke herske tvivl om, at al form for generalisering skal modarbejdes. Jeg vil insistere på at forsvare de befolkningsgrupper der vil det danske samfund, uanset om de er muslimer, asiater eller ”bare” mørke i huden. Og det, uanset om jeg så bliver betegnet og registreret som ”venligboer”
Som I kan høre, er der en del ting jeg betragter som en bekymrende udvikling. Heldigvis er vores demokrati gammelt og stærkt og jeg er af den opfattelse at der skal meget til for at omstøde det og er af den opfattelse at det danske folk er rodfæstet demokrater.
Bare det vi samles for at markere vores rettigheder, bare det debatterne tages og bare det at langt den største del af befolkningen ikke lader sig kue er opløftende i sig selv.
Jeg vil her citere Georg Brandes som på et tidspunkt udtalte:
Det er utvivlsomt at det danske folk i sin lidenhed er et højt begavet folk!
Slutteligt vil jeg komme med en opfordring, en opfordring til at diskutere vores grundlov, dets rettigheder og forpligtigelser, med vores børn og børnebørn. Stor var min glæde da jeg oplevede, i forbindelse med vores første barnebarn blev 18 år, at daværende formand for folketinget, Mogens Lykketoft sendte en lykønskning med fødselsdagen, og havde vedlagt en kopi af grundloven som gave. En fantastisk positiv gestus og en helt eminent anledning til at diskutere grundloven med de unge mennesker, unge mennesker der lige pludselig er blevet gamle nok til at stemme.
Det må være os alles opgave at diskutere mellemfolkelig forståelse, multikulturel berigelse og menneskerettigheder med dem.
For som den amerikanske forfatter og poet Maya Angelou har skrevet: Had. Det har medført en masse problemer i verden, men aldrig løst et endnu!
Tak for ordet og fortsat god grundlovsdag!