Spændende besøg i Skagen

I uge 43 har vi spændende besøg i Skagen.

Skagen Byting er med i en arbejdsgruppe der sætter fokus på Skagen arkitektur. Arbejdet har blandt andet resulteret i fine artikler i “Skagen-Onsdag” henover sommeren. Ét af medlemmerne i arbejdsgruppen er professor Anna Marie Fisker fra Aalborg Universitet. Hunhar taget initiativ til, sammen med arkitektstuderende og forskere, designere og producenter, at udvikle nye stole.

Dette projekt skydes i gang i Skagen  i uge 43.

I Skagen Byting tillader vi os at være stolte over at være med til at realisere projektet.

Desværre er projektet ikke åbent for deltagelse, men vi arbejder på at projektet også kommer til at kaste ét eller flere åbne arrangementer af sig.

 

 

Ingen sponsorstøtte til “Vesterby-stranden” i denne omgang

Desværre lykkedes det ikke i første omgang Skagen Byting at få tildelt sponsorstøtte til det lokale initiativ for forbedring af den lille strand mellem roklubben og de røde skurvogne ved Vestre Strandvej.

De gode vesterbyfolk bag initiativet giver forhåbentlig ikke op af den grund, og Bytinget vil bestemt søge at hjælpe til med at komme videre, så denne lille perle i byen kan blive endnu bedre – til gavn for alle!

Vi ønsker projektet held og lykke.