Referat af bestyrelsesmøde 10. oktober 2022

Referat af Bestyrelsesmøde i Skagen Byting den 10. oktober kl. 16 i foreningslokalet på 1. sal på Kappelborg,

Dagsorden:

Afbud: Jesper Hegaard.

1. Siden sidst:
Møde med borgmester og kommunaldirektør
a. Turismen. Vi fik tilsagn om at medvirke i evalueringen af sommerens forløb og det udsendte spørgeskema, som vi fremførte kritiske bemærkninger om.
b. Budget og besparelser. Vi nåede ikke at fremføre kritik, for vi fik allerede ved mødets start at vide, at arkiverne er reddet. Vi brugte så tiden på at tale om stedsstolthed, hvilket blev modtaget og forstået.
c. Byudvikling: Kommunens arbejde vedrørende byudvikling handler om lokalplaner og muligheder for udvikling. Vi bliver med 98 % sikkerhed inddraget, når det er Skagens tur. Vi fortalte, at vi havde til hensigt at iværksætte en proces om skagboernes syn på sagen inden da. Der arbejdes ihærdigt på at få bygget almene boliger i Skagen
d. Eventuel: tidsbestillingen i borgerservice skyldes hensynet til brugerne, fordi nogle brugere har behov for meget lange samtaler, hvorved der opstår utilfredshed med ventetiden.

2. Drøftelse af disse punkter med politikere hovedsageligt valgt i Skagen.
Drøftelsen af ovenstående punkter følges om med drøftelse af en række mindre punkter f. eks.: almene boliger, toiletter ved arrangementer (hvem og hvor?), autocampere, hvor vi på mødet med borgmesteren mærkede en åbning i forhold til tidligere, tømning af skrald, skiltning vedrørende kørsel, elladestationer og Bystranden.

3. Nærhospitaler.
Hvis Skagen skal have et Nærhospital, skal vi sammen med andre arbejde aktivt for det. Det kommer ikke lige som fiskene flyvende stegte ind i munden, som for mange skagboer stadig tror om dette og andre projekter.

4. Økonomi og medlemstal.

5. Skagens identitet og udvikling.
Drøftelse af procesplan frem til kommunens projekt byfornyelse. Oplæg ved formanden,
6. Virksomhedsbesøg.
Bestyrelsen drøftede sidst muligheden for medlemsarrangement på Skagens nye laksefabrik og Jørgen Fink påtog sig opgaven at undersøge, om det er muligt nu eller senere. En anden mulighed er – set i lyset af det passerede -.
Skagens arkiv.

7. Evt.