Byting og Borgerting.
Den 3. februar i år kunne vi bl.a. i Politiken læse følgende overskrift:
København får som første kommune et borgerting.
Det sker 9 år efter, at vi Skagen den 24. april 2014 stiftede Skagen Byting.
Spørgsmålet er så, om de i hovedstaden som sædvanligt ikke aner, hvad der foregår i provinsen, eller om der er tale om to vidt forskellige Ting.
Det første vil ikke undre mig, når lukningen af Irma åbenbart er deres største problem.
Det sidste er en kendsgerning, selvom begge Ting har samme rod, nemlig det at partierne har tabt kontakten til folket, og at kommunerne er blevet så store, at vi ikke længere opfatter dem som vores kommuner.
Kommunerne er statens yderste led, altså en myndighed, der nok kan skabe velstand, men ikke velfærd. Det kan kun et samfund.
Professor Thomas P. Boje har sagt det således: Partierne har tabt folket. Det tomrum skal udfyldes af civilsamfundet.
Thomas P. Boje er i denne sammenhæng ikke en hvilken som helst professor. Han har i en årrække forsket i civilsamfund. Medborgerskab og deltagelse. Jeg håber, at den bestyrelse Bytinget vælger den 28. marts 2023 vil invitere ham herom, f.eks. som taler til Grundlovsdag.
Københavns kommune får næppe aktiveret civilsamfundet med deres model med en prøveperiode på 2 år, hvor kommunen selv vil afgøre, hvem der skal sidde i Borgertinget, og hvilke opgaver deres – altså kommunens – Ting skal arbejde med og dermed have indflydelse på.
Overborgmesteren formulerer Borgertingets formål således: ”Flere københavnere skal inddrages i, hvordan vores by udvikler sig. Det er dem, der bor der, det er dem, der kender den, det er dem, der elsker den”
Det ser jo tilforladeligt ud. Også at deres 36 personers Ting skal være repræsentativ i forhold til alder, køn og etnisk baggrund, men aktiverer det civilsamfundet mere end Københavns kommunalbestyrelse?
Skagen Byting er ene og alene repræsentativ for dem, der aktivt møder frem og af eget midte vælger bestyrelsen, og derfor afhænger vores succes ene og alene af antallet af medlemmer, bestyrelsens kompetencer, og det image vi formår at give Bytinget.
Bytingets formålsparagraf viser klart, hvad Tinget skal arbejde for, og hvorfor vi er her i dag. Skagen Bytings formål
Den blev i øvrigt formuleret på baggrund af 2 forberedende møder i auktionshallen i sommeren 2013.
Det ene møde dækkede Marianne Isen fra Nordjyske på fornemmeste vis, og slår man efter i Nordjyske den 5. august det år, vil man se, at formålsparagraffen er tro mod det, som 2 x 100 deltagere ønskede sig.
Det var nemlig gået op for os, at vi ikke blot havde oplevet en fysisk kommunesammenlægning, men målt med historiske alen noget langt mere betydningsfuldt for en gammel købstad:
- by og offentlig administration med rødder tilbage til 1413 blev adskilt!
Adskillelsen mellem by og kommune havde på de 7 år lært os, at en kommune ikke er et samfund, og at den derfor ikke har en kultur i den forstand, vi bruger begrebet. Det fortælles der om i bogen ”Det glemte folk” om fiskersamfundene.
- Kultur er ikke et tillæg til samfund, men grundlaget.
Derfor ønskede vi heller ikke, at vort byjubilæum i 2013 blev styret og arrangeret af en komite nedsat af kommunen med kommunale repræsentanter.
Det er siden sket ved Frederikshavns 200 år jubilæum som købstad og nu i Sæby, hvor kommunen også er med i den komite, der forbereder deres 500 års købstadsjubilæum i 2024.
Forstå det, hvem der kan. Jeg vil ikke, fordi det viser, at byernes selvrespekt er ved at bukke under for presset fra en kulturløs administrativ enhed.
Det er den samme erkendelse, der har betydet, at vi nu sætter dette skib i søen, så vi ved næste byfornyelse klart kan sige, hvad aktive skagboer ønsker sig af en rammeplan, hvor byens særpræg sikres samtidig med, at vi giver rum og plads til den nødvendige udvikling og forandring.
Og – hvis det står til mig – også til civilsamfundets stedbundne virksomheder, som andelsvirksomheden FF var, indtil den i 2012 blev et aktieselskab. En klog mand har engang sagt, at den, der ikke kender historien, aldrig må forme fremtiden.
Hvorfor har vi som by f.eks. ikke for længst i samme ånd stiftet et elladeselskab, der kunne sælge el til os selv og turisterne.
Nu ryger betalingen for el udelukkende udenbys.
Vi prøvede at sætte et tilsvarende skib som det, vi nu er sammen om i søen før Corona, men det lykkedes ikke. Vi havde ganske vist historien med os, men vi havde for få kompetencer til at lede den proces, der skulle resultere i den ramme, som skal til for at forme fremtidens Skagen i borgernes eget billede.
Jeg regner med, at jeg hermed for evigt har dementeret, at det er Kjeldsens byggeri, der er årsagen, sådan som JP i dagens avis (red. 15. marts 2023) forsøger at reducere vort initiativ til, alene fordi de dyrker konflikten og sensationen. Der er ingen konflikt og heller ingen sensation på den måde, de vinkler deres artikel. Lykkes vort initiativ, kan det måske udvikle sig en sensation, men på et helt andet niveau.
Vi var derfor – som de andre byer – ved at bukke under for presset. Vort held er, at der siden er kommet en hel koloni med nye mennesker til byen. De har engagementet og de kompetencer, vi som aldrene befolkning ikke havde og ikke har.
Derfor tror vi på, at vi sammen – nye og gamle skagboer – kan udfordre og gøre en forskel, så Skagen fortsat vil være det smukke og særegne sted, vi kender samtidig med, at vi tager udfordringerne for byen op, og inden for en gennemarbejdet ramme sætter nye smukke blomster.
Skagen, den 15/2 2023.
Chresten Sloth Christensen
Fmd. Skagen Byting.