Hvad vil vi med vores strande?

De fleste os vil sikkert bare gerne have, at vi passer godt på den vilde natur som vores strande er. Herudover måske nogle mere opdaterede toiletfaciliteter og måske muligheder for at købe os en is. Vi vil også gerne sikre bedre tilgængelighed til stranden for vores gangbesværede medborgere. Og så vil vi gerne at strandene  med passende mellemrum bliver holdt rene for affald – det medvirker de fleste af os gerne til, hvis der mulighed for at finde en skraldespand i nærheden.

Nogenlunde med denne ovenstående dagsorden har vi i Skagen Byting deltaget i forarbejdet for den Masterplan for Fremtidens Strande, som nu foreligger og er sendt i høring i otte uger fra den 28. januar. Link til omtale og Masterplanen her

Vi håber at rigtig mange vil bidrage med opbakning samt gode forslag og ideer i høringsfasen.