Jule og nytårs hilsen 2020.

December 2020.

Jule og nytårs hilsen til samtlige medlemmer af Skagen Byting.

Det er en grå december, vådt udenfor og koldt.

Vi har alle været igennem et ualmindeligt år, meget er forandret, men trods forskellige fatale fejl og stramme nødvendige regler, som desværre mange er blevet ramt af på forskellige måder – nogle ret voldsomt, og andre har heldigvis klaret sig igennem trods diverse besværligheder.

Skagen Byting har afholdt møder og er stadigvæk i vigør med ny formand og en lille bestyrelse, men vi er aktive, og der er nok af emner, thi der sker meget i Skagen og vigtigt for bestyrelsen er, at vi får jer – vores medlemmer – med til at hjælpe os med jeres meninger og viden om, hvad I syntes, der er godt og modsat.

Nu nærmer sig Julen hastigt og dernæst et nyt år, og med opbakning fra vores medlemsskare og borgerne i Skagen kan vi gøre en indsats og være stemmen fra Skagen til Frederikshavn Kommune til gavn for vores egn.

Tak for jeres tålmodighed med bestyrelsen. Vi er parate til debat, gode ideer og noget at gå videre med til Frederikshavn Kommune.

Skagen Bytings formand og bestyrelse ønsker alle medlemmer og deres familier

en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår 2021.

I håb om at vi snart kan lægge Corona tiden bag os, thi uanset hvad, så går vi imod lysere tider, når det atter bliver forår, men husk at passe godt på jer selv og hverandre og nyd naturen.

Med de bedste ønsker for alle sendes denne hilsen fra Skagen Bytings formand og bestyrelse.